Er du begynder eller let øvet anbefaler vi oftest holdundervisning, da det erfaringsmæssigt giver det største udbytte fagligt og ikke mindst socialt.
På et guitarhold kan du dele erfaringer med jævnaldrene og I kan hjælpe og inspirere hinanden. Den ugentlige guitarlektion på Aarhus guitarskole er således ikke bare undervisning, men også en mulighed for at finde nye venner og etablere et musikalsk netværk.
På Aarhus guitarskole kan du få guitarundervisning sammen med dine venner. Du skal blot samle et hold på enten 2-3 elever eller 4-7 elever og henvende dig til skolen, så finder vi en tid til jer. Har du ikke selv mulighed for at samle et hold, kan du tilmelde dig et af vores eksisterende hold.
På Aarhus guitarskole behøver du ikke at spille kedelige børnesange eller svenske sømandsviser. Vi finder de nyeste numre på YouTube og du og dine venner er således med til at bestemme den musik, vi skal arbejde med – det er rock’n roll fra første lektion!